Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gud er i Kjærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
130
Konen stod og hørte paa ham; Drengen hørte
ogsaa efter.
— Gud vil at vi skal tilgive, sagde Martin til-
gi^st: _ og gjør vi det ikke, saa vil han heller
ikke tilgive os.
Den gamle Kone rystede paa Hovedet og
sukkede.
— Det er meget sandt, sagde hun: — men
de Drenge ere blevne saa uvorne, at det er en Gru.
•— Saa maa vi gamle se at vise dem paa rette
Veje, sagde Martin.
— Det er ogsaa hvad jeg siger, sagde Konen:
_ Jeg har selv haft syv Børn. Nu har jeg kun
én Datter tilbage.
Herpaa fortalte hun, hvor hun og Datteren
boede, hvor mange Børnebørn hun havde, og
sagde: — Det er kun smaat med Kræfterne, men
jeg hænger dog i endnu saa godt jeg kan. Det
gjør én ondt for de smaa, og det er saadan rare
Børnebørn jeg har. Ingen kan være meie kjærlig
og venlig imod mig end de. Den lille Aksjutka
hænger nu bestandig efter mig: „BedstemoT, min
egen lille Bedstemo’r,“ siger hun ...
Den gamle var nu bleven helt blød om
Hjærtet.
— Naturligvis var det ikke andet end Boine-
streger, sagde hun med et Blik paa Drengen.
— Vorherre være med ham!
Hun skulde lige til at have Sækken med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
