Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gud er i Kjærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
132
I det samme Martin aabnede Testamentet, minde-
des han sin Drøm og det forekom ham, som om
han hørte nogen gaa bag ved sig. Han vendte
sig om og saa’, hvorledes der virkelig stod nogen
henne i Krogen ved Døren, uden at han dog kunde
blive klog paa, hvem det var. Paany hørte han
det hviske i Øret paa sig;
— Martin, Martin! Kjender Du mig da ikke
igjen?
— Hvem skulde jeg kende igjen? sagde Martin.
— Mig, sagde Stemmen: — Det er jo mig.
I det samme traadte Stepånitsch ud af den
mørke Krog med et Smil om Munden, opløste sig
som en Sky og forsvandt.
— Og det er mig, sagde en anden Stemme.
Her kom Konen med Barnet ud af Krogen, og
Konen smilede og Barnet lo, og de forsvandt
ligeledes.
— Og det er mig, sagde en tredje Stemme.
Det var Konen og Drengen med Æblet. Begge
smilede og forsvandt ligesom de andre.
Martin blev saa inderlig glad til Mode. Han
korsede sig, satte Brillerne paa og begyndte at
læse i Testamentet paa det Sted, hvor Bogen var
gaaet op. Øverst oppe paa Siden læste han:
„Thi jeg var hungrig, og I gav mig at æde;
jeg var tørstig, og I gav mig at drikke; jeg var
fremmed, og I toge mig til Eder.“
Længere nede læste han:
„Hvad I have gjort mod en af disse mine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
