Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Hvad skulle vi da gjøre?“ (Brudstykker) - Fattigdommen i Moskov I—XVII - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
164
at blive indladte, var Ljåpins Logihus for fattige.
Fra Klokken fem om Eftermiddagen var Adgangen
fri for alle og enhver.
Efter at have gaaet hele Rækken igjennem,
stansede jeg bag ved hvor Mændene stode. De
nærmeststaaende begyndte at se paa mig, og der
var noget i deres Blik, der uvilkaarligt vakte min
Opmærksomhed. De Pjalter, som bedækkede deres
Legeme vare forskjellige nok; men Udtrykket i
Øjet, det Blik, hvormed alle disse Mennesker saa’
paa mig, var ét og det samme. I hvert af dem
læste jeg det Spørgsmaal: „Hvorledes kommer Du
— et Menneske af en hel anden Verden — til at
stille Dig op her ved Siden af os? Hvem er Du?
Formodentlig en eller anden Rigmand, der har sit
paa det tørrre, og nu kommer her for at adsprede
Dig lidt og glæde Dig over vor Nød, mens Du oven
i Kjøbet piner os: thi Du vil da vel ikke bilde os
ind, at Du skulde være et Menneske, som har Med-
lidenhed med os? Den Slags findes der ikke i
Verden!“ I hvert Blik, som var rettet paa mig,
læste jeg det samme Spørgsmaal, den samme Be-
brejdelse. Man ser paa mig, vore Øjne mødes og
man vender Hovedet til en anden Side. Jeg havde
stor Lyst til at tale med en og anden af dem,
uden at jeg dog længe kunde overvinde mig til at
begynde; men imedens vi saaledes stode tavse
overfor hinanden, havde de Blikke, som vi udveks-
lede allerede bragt en Tilnærmelse i Stand imellem
os. Første Gang én saa’ paa mig og vore Øjne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
