Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Hvad skulle vi da gjøre?“ (Brudstykker) - Fattigdommen i Moskov I—XVII - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
eller en fremmed Salon, at se et fint dækket Bord,
en herskabelig Karet med et Par velnærede Heste-
for og en dito Kusk paa Bukken eller at passere
en af Byens mangfoldige Butikker, Theatre eller
Klubber, uden at der straks paakom mig
en bitter Følelse. Jeg maatte uvilkaarligt herved
tænke paa de forsultne, forfrosne og elendige Stakler
fra Ljåpins Logihus, og jeg kunde ikke blive den
Tanke kvit, at de to forfærdelige Modsætninger,
som her forelaa, ikke blot stod i nær Forbindelse
med hinanden, men at den ene al dem ligefrem
var en Følge af den anden. Jeg husker godt,
hvorledes den Følelse af personlig Uret, som
det første Indtryk havde efterladt hos mig, ogsaa
senere gjorde sig gjældende; men det forhindrede
dog ikke, at en anden Følelse snart trængte sig for-
styrrende ind og for en Tid tog Overvægten over
den første.
Naar jeg i Samtale med mine næi meste
Venner og Bekjendte, berørte de Indtryk jeg havde
medbragt fra Ljåpins Logihus, udtalfe man si^
vel i ganske samme Aand, som den Ven, jeg ha\de
overfuset straks efter Hjemkomsten derfra, men be-
vidnede mig dog tillige deres Anerkjendelse for det
gode og følsomme Hjerte, jeg herved lagde for
Dagen, idet man lod mig forstaa, at jeg kun var
bleven saa stærkt berørt af dette Skuespil, fordi
jeg, Léo Nikolåpévitsch, nu en Gang var saadan en
inderlig rar og god Mand. Jeg var kun altfoi
villig, til at fæste Lid hertil, og inden jeg saa mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
