Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Hvad skulle vi da gjøre?“ (Brudstykker) - Fattigdommen i Moskov I—XVII - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
223
heden . . . Agåtja, Du Agåfja!“ raabte den gamle
Kone, idet hun gik hen til Køjen.
Jeg nærmede mig og skimtede i Halvmørket
et menneskeligt Væsen, der møjsommeligt rejste sig
op paa Lejet. Det viste sig at være en midaldrende
Kvinde med et forpjusket, graasprængt Haar, i en
hullet og snavset Særk; hun var saa afpillet som
en Benrad og Øjnene, der lyste med en særlig
Glands, støde stive i Hovedet paa hende. Hun saa’
hen forbi os med sit stive Blik, medens den af-
kræftede Haand famlede efter Trøjen for at skjule
det udmagrede Bryst, der kom til Syne i Aabningen
paa den snavsede iturevne Særk, og hun frem-
stammede med Møje: „Hvad er det? Hvad er det?“
Jeg spurgte hende, hvorledes hun havde det. Hun
forstod først længe ikke, hvad jeg spurgte om; til-
sidst sagde hun i en hurtig febrilsk Tone: „Jeg
véd ikke selv . . . man vil jage mig ud . . .“ Jeg
spurgte hende, — Haanden vægrer sig ved at ned-
skrive det,—jeg spurgte hende, om det var sandt,
at hun ikke havde spist noget i to Dage. Hun
svarede mig stadig i den samme febrilske Tone:
„Igaar fik jeg ikke noget at spise, idag heller ikke.“
Synet af denne Kvinde rørte mig; men den
Bevægelse, jeg fornam, var helt forskjellig fra den,
der havde bemægtiget sig mig i Ljåpins Logihus,
hvor Medlidenheden, som jeg følte med Beboerne
gjorde, at jeg samtidig skammede mig for mit eget
Vedkommende. Her glædede dét mig endelig at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
