Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Hvad skulle vi da gjøre?“ (Brudstykker) - Fattigdommen i Moskov I—XVII - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
237
han dog, at man heller ikke rigtig kunde anbefale
ham. „Akulina . . . nej hun faar jo Hjælp . . .
Maaske den blinde,“ sagde nu Opvarteren; men
her var det mig, som gjorde Indvendinger. Jeg
havde lige set den omtalte. Det var en blind
Olding paa 80 Aar, som hverken havde Slægt eller
paarørende. Man skulde have ondt ved at tænke
sig nogen i en mere ulykkelig Stilling; men ikke desto
mindre havde jeg kort i Forvejen paa min Omgang
i Lejlighederne set ham ligge drukken i Sengen og
hørt, hvorledes han med sin dybeBasstemme overøste
sin forholdsvis unge Veninde med de alleruanstæn-
digste Skjældsord. Man nævnte mig endnu en
Dreng uden Arme, som boede hos sin Moder dér
i Huset; men Ivan Fedotitsch havde stadig ondt
ved at bestemme sig for nogen, idet han som en
retskaffen Mand ikke kunde skjule for sig selv, hvad
han meget godt vidste, at Pengene, soin man
nu agtede at fordele, straks vilde blive forødte hos
ham i Beværtningen. Da jeg imidlertid maatte se
at blive af med de 32 Rubler, vedblev jeg at
trænge paa og skjøndt det holdt haardt nok, fik vi
dog saa nogenlunde arrangeret Sagen og afleveret
Pengene. De, som fik dem, var for største Delen
alle godt klædte, og man havde ikke nødig at gaa
langt efter dem, da de allesammen befandt sig paa
Værtshuset. Drengen uden Arme var mødt i rød
Skjorte og Vest med lange Støvler paa uden over
Benklæderne.
Saaledes endte min Virksomhed i Egenskab af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
