Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Hvad skulle vi da gjøre?“ (Brudstykker) - Fattigdommen i Moskov I—XVII - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
257
tælle og som det altid gaar, naar man ikke selv
tror paa sin Sag, udbredte jeg mig med stor Varme
og Begejstring i et vidtløftigt Foredrag om alt,
hvad jeg gjorde og hvad der skulde komme ud
deraf, fortalte om, hvorledes vi skulde vaage over
hele den nødlidende Befolkning i Moskov, hvorledes
vi skulde tage os af forældreløse, forsørge gamle
og affældige Mænd og Koner, hvorledes vi skulde
understøtte Bønderfolk, som vare blevne forarmede
i Byen. og hjælpe dem med at komme tilbage
paa Landet, hvorledes vi skulde lette faldne Mænd
og Kvinder Vejen til deres Frelse, hvorledes der,
hvis Sagen blot maatte have Fremgang, snart ikke
mere skulde findes et eneste nødlidende Menneske
i Moskov, som ikke vilde kunne finde den Hjælp
han behøvede. Min Søster sympatiserede med mit
Forehavende og der udspandt sig en livlig Samtale
imellem os. 1 Løbet af denne saa’ jeg af og
til hen paa Sjutåjev. Da hans retskafne kristne
Vandel var mig bekjendt, ligesom den Betydning
han tillagde Medlidenhed og Kjærlighed til Næsten,
ventede jeg mig navnlig Tilslutning fra hans Side,
og skjøndt jeg sad og underholdt mig med min
Søster, var min Tale dog væsentlig rettet til ham.
Han sad imidlertid helt ubevægelig i sin sorte
Faareskindspels, som han, i Lighed med alle andre
Bønder, gik i baade ude og inde, og det lod, som
han slet ikke hørte paa os, men kun var beskjæf-
tiget med sine egne Tanker. Hans smaa kvikke
Øjne lyste ikke med deres sædvanlige Glans; det
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
