Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Hvad skulle vi da gjøre?“ (Brudstykker) - Fattigdommen i Moskov I—XVII - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
f) i*’“ “ -jjipfpr; “i
261
XV.
Jeg gav mig nu til at overveje Sagen fra et
tredje rent personligt Standpunkt. Iblandt de mange
besynderlige Kjendsgjerninger, som jeg var stødt
paa i Løbet af min velgjørende Virksomhed, var
der navnlig én, som jeg længe havde ondt ved at
forklare mig. Sagen er: hver Gang det traf sig, at jeg
hjemme eller paa Gaden, gav en fattig en eller
anden Smaamynt, uden at vi dog talte sammen,
bemærkede jeg altid, eller troede i det mindste at
bemærke, et Udtryk af Tilfredshed og Taknemlig-
hed i den fattiges Ansigt, ligesom jeg selv følte
mig behagelig til Mode ved at øve denne Art God-
gjørenhed. Jeg saa’, at jeg havde gjort, hvad den
fattige ønskede og ventede af mig. Ligesaa snart
jeg derimod indlod mig nærmere med ham, del-
tagende udspurgte ham om hans Livsforhold, havde
jeg straks en Følelse af, at det her ikke gik an at
give hverken tre eller tyve Kopek, hvorfor jeg gav
mig til at lede i Pungen uvis om, hvormeget jeg
skulde give; men skjøndt det altid endte med at
jeg gav mer end sædvanligt, saa’ jeg dog stadig
ved disse Lejligheder, at den fattige gik misfor-
nøjet bort. Hvis det traf sig, at der opstod en
større Tilnærmelse mellem mig og den fattige, tor-
øgede det blot min Forlegenhed med Hensyn til,
hvad jeg skulde give ham; men hvormeget jeg end
gav ham, blev han derfor ikke mere tilfreds, men
forlod mig kun om muligt endnu mere mørk og
misfornøjet. Selv om jeg ogsaa efter at have gjort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
