Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Hvad skulle vi da gjøre?“ (Brudstykker) - Kunstens og Videnskabens Betydning I—VII - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
tager det tørste det bedste Eksempel, som falder
mig ind, f. Eks. en Skov, hvorledes den opstaar og
vokser i Marken.
1) Efter at være begyndt som et lille Aggregat,
vokser den etterhaanden umærkeligt i Antal o. s. v.
Lige det samme se vi i Markerne, der elterhaanden
som de beplantes, blive bevoksede med Skov.
2) Først er Tildannelsen simpel: senere bliver
den mere og mere indviklet o. s. v. Aldeles det
samme er Tilfældet med Skoven: først kommer
der lutter Birketræer, senere Hasselbuske og andet
Krat; først vokse alle Træerne lige, senere begynde
de at slynge Grenene i hverandre.
3) De forskjellige Deles gjensidige Afhængigheds-
Forhold tillåger i den Grad. at hver enkelt Dels
Liv og Virksomhed afhænger af alle de øvriges.
Aldeles ligesom med Skoven : Hasselkrattet opvarmer
Stammerne (hvis man udhugger det, ville de andre
Træer ikke kunne taale Frosten), Smaakrattet ude
i Skovranden dækker for Vinden, de frøbærende
Trær forplante Arten, de høje og løvfulde give
Skygge og det ene Træs Liv afhænger af det andet.
4) Enkelte Dele kunne dø, medens det hele
vedbliver at leve. Ligesaa med Skoven. Den tager
sig det ikke saa nær, om der ogsaa gaar et I ræ
i Løbet.
Efter at have vist, hvorledes man i Følge denne
Theori ligeledes med fuld Ret kan betragte en
Skov som en Organisme, tror man maaske at have
godtgjort Tilhængerne af den organiske Troslære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
