- Project Runeberg -  Sydhavet /
18

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



18 JACK LONDON

pludselig bliver fyldt med Gas. Saa kom en ny Lyd som
en Raslen af Geværild, idet Sprøjtet fra en Bølge ramte
Husets Mur. Kaptajn Lynch saá paa sit Ur. Klokken var
fire. Han trak en Pjækkert paa, tog Barometeret ned fra
Krogen og stak det i en rummelig Lomme.

Atter ramte en Bølge Huset med et svært Bump, og den
lette Bygning hældede, drejede sig en Fjerdedel rundt paa
sit Fundament og sank ned, saa at Gulvet stod i en Vinkel
af ti Grader.

Raoul gik først ud. Vinden greb ham og hvirvlede ham
bort, Han lagde Mærke til, at den var drejet mod Øst.
Med en stærk Anstrengelse kastede han sig ned paa
Sandet, krøb sammen og stred imod. Kaptajn Lynch kom
farende som en Visk Halm og faldt, saa lang han var, over
ham. To af Aorais Matroser slap et Kokustræ, som de
havde klynget sig til, og kom dem til Hjælp, men maatte
læne sig imod Vinden i umulige Vinkler og kæmpe og
kravle sig frem hver Tomme af Vejen.

Den gamle Mands Lemmer var stive, og han kunde ikke
krybe, hvorfor Matroserne, ved Hjælp af korte Tovender
bundne sammen, hejsede ham op ad Træstammen nogle faa
Fod ad Gangen, indtil de kunde binde ham fast i Træeis
Top halvtredsindstyve Fod fra Jorden. Raoul stak sin
Toyende om Foden af et Træ ved Siden af og stod og saá til.
Vinden var forfærdelig. Han havde aldrig anet, at det
kunde blæse saa stærkt. En Sø skyllede tværs over Atollen og gik
ham op til Knæene, førend den forsvandt i Lagunen. Solen
var forsvundet, og et blygraat Tusmørke lagde sig over
alting. Nogle faa Regndraaber kom flyvende vandret og
ramte ham. De føltes som Blykugler. Et salt Skumsprøjt
traf ham i Ansigtet. Det var som et Slag af en
Menneskehaand. Det bed i hans Kinder, og han fik uvilkaarlige
Smertenstaarer i sine svidende Øjne. Adskillige Hundrede






<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free