- Project Runeberg -  Sydhavet /
61

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



MAUKI 61

Manden et Anfald af Dysenteri og Feber paa samme Tid.
Saa tog Bunster ham under Behandling, blandt andet slog
han ham til Jorden og trampede paa ham en Snes Gange
eller saa. Bange for, hvad der vilde ske, naar hans Offer
kom sig, flygtede Bunster med en Kutter til Guvutu, hvor
han udmærkede sig ved at prygle en ung Englænder, der
allerede var Krøbling paa Grund af, at han havde faaet en
Boerkugle gennem begge Laar.

Saa var det, at Hr. Haveby sendte Bunster til Lord Howe
som en Retrætepost. Han højtideligholdt sin Landgang ved
at drikke en halv Kasse Genever og tampe den halvgamle
og astmatiske Styrmand paa den Skonnert, der havde bragt
ham derhen. Da Skonnerten var afrejst, kaldte han
Kanakaerne sammen paa Stranden og udfordrede dem til en
Brydekamp, idet han lovede den, der havde Held til at
kaste ham til Jorden, en Kasse Tobak. Tre Kanakaer
besejrede han, men blev selv prompte kastet til Jorden af en
fjerde, som imidlertid ikke fik Tobakken, men en Kugle
gennem Lungerne.

Og dermed begyndte Bunsters Herredømme paa Lord
Howe. Tre Tusind Mennesker levede i den største
Landsby; men naar Bunster gik igennem den, var den øde, selv
ved højlys Dag. Mænd, Kvinder og Børn flygtede for
ham. Selv Hunde og Grise saá til at komme af Vejen, og
Kongen generede sig ikke for at gemme sig under en
Maatte. De to Premierministre levede i Skræk og Rædsel
for Bunster, som aldrig indlod sig paa at drøfte noget
omtvistet Emne, men brugte sine knyttede Næver i Stedet for.

Og til Lord Howe kom; Mauki for at arbejde for Bunster
i halvniende lange Aar. Fra Lord Howe kunde man ikke
flygte. Bunster og han var sammenknyttede, i godt og
ondt. Bunster vejede to Hundrede Pund. Mauki vejede
et Hundrede og ti. Bunster var et degenereret Bæst. Men




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free