- Project Runeberg -  Sydhavet /
99

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



HEDNINGEN 99

Otoo og jeg levede en Uge hos de Indfødte paa Atollen;
saa blev vi bjærgede af den franske Krydser og bragt til
Tahiti. Men i Mellemtiden havde vi gennemgaaet den
Ceremoni at bytte Navne. Paa Sydhavsøerne knytter en
saadan Ceremoni to Mænd nærmere sammen end kødeligt
Broderskab. Forslaget var udgaaet fra mig; og Otoo blev
henrykt, da jeg stillede det.

„Det er godt,“ sagde han paa tahitisk. „For vi har
været Fæller i to Dage paa Dødens Læber.

„Men Døden stammede,“ smilede jeg.

„Dei var en kæk Daad, du gjorde, Herre,“ svarede han,
„og Døden var ikke ond nok til at tale.“

„Hvorfor kalder du mig Herre?“ spurgte jeg og lod, som
om jeg var krænket. „Vi har byttet Navn. For dig er jeg
Otoo. For mig er du Charley. Og mellem dig og mig vil
du evig og altid være Charley, og jeg vil være Otoo.
Saadan er Skikken. Og naar vi dør, hvis det saa hænder sig,
at vi kommer til Live igen et Steds hinsides Stjernerne og
Himlen, vil du stadig være Charley for mig, og jeg Otoo
for dig.“

„Ja, Herre,“ svarede han med Øjne, der staalede og var
blide af Glæde.

„Dér er det igen!“ udbrød jeg indigneret.

„Hvad gør det til Sagen, hvad mine Læber siger?“
indvendte han. „De er kun mine Læber. Men jeg vil altid
tænke Otoo. Naar som helst jeg tænker paa mig selv, vil
Jeg tænke paa dig. Naar som helst Folk kalder mig ved
Nawn, vil jeg tænke paa dig. Og hinsides Himlen og
Stjernerne, evig og altid, vil du være Otoo for mig. Er det
rigtigt, Herre?“

Jeg dulgte mit Smil og svarede, at det var rigtigt.

Vi skiltes i Papeete. Jeg blev i Land for at komme til
Kræfter igen; og han sejlede med en Kutter til sin egen






<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free