- Project Runeberg -  Sydhavet /
173

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



McCOYS AFKOM 173

Middagen, da de bekræftede Morgenobservationen ved en
Middagsobservation.

„Om fireogtyve Timer er vi der,“ forsikrede Kaptajn
Davenport McCoy. „Det er et rent Vidunder, at den gamle
Skudes Dæk holder endnu. Men det kan ikke vare. Det
kan ikke vare. Se, hvor det ryger, mere og mere hver
Dag. Alligevel var det tæt nok til at begynde med, frisk
kalfatret i San Francisco. Jeg blev forbavset, den Gang
Ilden brød ud, og vi skalkede Lugerne. Nej, se nu bare!“

Han afbrød sig selv for at stirre med aaben Mund paa
en Røgspiral, der snoede og vred sig i Læ af Mesanmasten
tyve Fod over Dækket.

„Hvordan i al Verden kommer den dér?“ spurgte han
fornærmet. .

Under den var der ingen Røg. Listende sig op fra
Dækket, beskyttet mod Vinden af Masten, fik den ved et eller
andet Naturspil Skikkelse og blev synlig i den Højde. Den
snoede sig bort fra Masten og hang et Øjeblik over
Kaptajnens Hoved som et truende Varsel. I næste Øjeblik fejede
Vinden den bort, og Kaptajnens Mund lukkede sig igen.

„Som sagt, da vi først skalkede Lugerne, blev jeg
forbavset. Det var et tæt Dæk, og alligevel lækkede det Røg
som en Si. Og vi har kalfatret og kalfatret lige siden. Der
maa være et frygteligt Tryk underneden for at drive saa
megen Røg igennem.“

Om Eftermiddagen blev Himlen igen overtrukket, og
Vejret blev bygefuldt med Støvregn. Vinden vekslede frem
og tilbage mellem Sydøst og Nordøst, og ved Midnat blev
Pyrenæerne drevet tilbage af en hvas Byge fra Sydvest, fra
hvilket Verdenshjørne Vinden vedblev at blæse af og til.

„Vi finder ikke Hao før ti eller elleve,“ klagede Kaptajn
Davenport Klokken syv om Morgenen, da det svage Løfte
om Solskin var blevet udslettet af disede Skymasser paa




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free