Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
McCOYS AFKOM 179
der talte mere vellalende end noget Ord, han kunde faa
over sine Læber. Det var en Sjælens Alkymi, ufatteligt fin
og inderligt dyb — en mystisk Udstraaling af Aanden,
betagende, inderligt ydmyg og gribende bydende. Det var
en Oplysning af deres Sjæles mørke Løngange, en
tvingende Magt af en Renhed og Blidhed langt større end den,
der boede i Officerernes blanke, dødsspyende Revolvere.
Mændene vaklede modstræbende, og de, som havde
løsnet Tørnene, gjorde dem fast igen. Saa begyndte først én
og saa én til og tilsidst allesammen at sjokke kejtet bort.
McCoys Ansigt straalede af barnlig Glæde, da han steg
ned fra Hytten. Der var ikke noget i Vejen. Der havde
aldrig været noget i Vejen, thi der var ikke Plads til noget
saadant i den velsignelsesrige Verden, hvori han levede.
„De hypnotiserede dem,“ grinte Kønig til ham med
sagte Stemme.
„Fyrene er flinke nok,“ var Svaret. „De er gode nok af
Hjertet. De har haft en drøj Tid, og de har arbejdet haardt,
og de vil nok arbejde haardt, indtil det er overstaaet.“
Kánig havde ingen Tid til at svare. Hans Stemme
gjaldede Ordrerne ud, og Matroserne sprang for at adlyde,
mens Pyrenæerne faldt langsomt af for Vinden, indtil dens
Stævn pegede i Retning af Makemo.
Vinden var meget løj og lagde sig næsten helt efter
Solnedgang. Det var utaaleligt hedt, og Menneskene baade
forude og agterude søgte forgæves at sove. Dækket var for
varmt til at ligge paa, og giftige Dampe, som sivede op
gennem Sprækkerne, krøb som onde Aander over hele
Skihet, stjal sig ind i de uforsigtiges Næsebor og Luftrør og
fremkaldte Anfald af Nysen og Hoste. Stjernerne
blinkede dovent i den utydelige Hvælving deroppe; og
Fuldmaanen, der stod op i Øst, ramte med sit Lys de Myriader
af Tjavser og Traade og spindelvævsfine Røgsøjler, som
129
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
