- Project Runeberg -  Sydhavet /
181

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



McCOYS AFKOM 181

af sin Kone, blot fordi hun ikke havde fanget Fisk nok til
ham.“

„Det var en værre Bande!“ udbrød Konig.

„Ja, de var meget slemme,“ indrømmede McCoy og
vedblev roligt at kurre om sine forbryderske Forfædres
Blodtørst og Vellyst. „Min Oldefader undgik at blive myrdet,
men kun for at dø for sin egen Haand. Han lavede et
Destillationsapparat og fremstillede Alkohol af Ti-Plantens
Rødder. Quintal var hans Kammerat, og de drak sig fulde
sammen tidligt og silde. Tilsidst fik McCoy Delirium
tremens, bandt en Sten om sin Hals og sprang i Havet.

Quintals Kone, hun, hvis Øre han havde bidt af, blev
ogsaa dræbt ved at styrte ned fra Klipperne. Saa gik
Quintal til Young og forlangte hans Kone og gik til Adams og
forlangte hans Kone. Adams og Young var bange for
Quintal. De vidste, at han vilde dræbe dem. Derfor
dræbte de ham ved fælles Hjælp med en Økse. Derefter
døde Young. Og det var omtrent alle de Uroligheder, de
oplevede.“

„Det kunde jeg næsten tænke mig,“ fnøs Kaptajn
Davenport. „Der var ikke flere tilovers at dræbe.“

„De ser, at Gud havde skjult sit Aasyn,“ sagde McCoy.

Da Morgenen kom, blæste der ikke mere end et svagt
Vindpust fra Øst, og ude af Stand til at komme synderligt
frem mod Syd ved Hjælp af det lod Kaptajn Davenport
hale godt fuldt ved Bagbords Halser. Han var bange for
den skrækkelige Vestenstrøm, der havde narret ham for
saa mange Tilflugtshavne. Hele Dagen vedblev det at
være stille, og hele Natten med, mens Matroserne, der nu
var paa en kneben Ration af tørrede Bananer, knurrede.
De begyndte at tabe Kræfterne og beklagede sig over
Mavepine, der fremkaldtes af den uafbrudte Banandiæt. Hele
Dagen bar Strømmen Pyrenæerne mod Vest, og der var




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free