Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIZM · » .59—
De have gode Naturalia·’ til at skiære
med en Mile-Kniv t Træ og iHorn, gid-
kjende
111 materia ligne-I ist. comea vulgari
cultro stadigean Tcrlle-Ktiid) varias fculs
H 2 pere
paa dem, som ove sig flittig iat rende og sigte,
for at overbevise s g om, hvor stor en Hurtighed
og Raskhed Øvelsenkan tiloevebringe. Histori-
erire leere os og ,. at jo nærmere et Folkets-Leve-
maade kommer Naturen, jo serre as vore kun-
stige Indretninger og quoemmeligheder det.
bal’, jo mere det ligner de vilde; desto sriskere,
stærkei·e og raskere er et saadcmt Folk.«. Derfor
siger Jupitan deri Historieskriver, Lib· 44.
c. 2. om de gamle Spanier-, at de vare over-
maade haard-føre og raske. Meti hvoraf kom
det vel? Haii sor)er Aarsagen til med saaOrd:
Deligne, siger hem, ideres Art og Adscerd
meer vilde Dyr end Menniskerk hvorved han
intet andet vil sige, end at de vidste knn lidet
eller intet af voise fleeste kunstige Indretninger,
men holte sig for- det meste deri simple Naturs
thlHift efterrettelige. Flere saadaiiiee Exeiri-sz
vlee· kunde anføres i storste Mængde, især af
Historierne om de Vilde. Meie, da saadant
allerede er skeet aers. Justilz-R. og Prof. Krika
ihans Magelose Skrift om de vilde Folk, saa
knnd det nu ikke bel)oves; Og jeg er forsikkret,
at de , som læse bemelte Skristog i seer dets
1ste Afdeliiig, 5.17-t9. S. 32-42. vil give
mig fuldkommen disald i miii Menitig ·See
og sattes-R. G.1. erste Hanptabtheilnng,
vonderGesehiehte deiZMcnschtn, S 12o.qu.
Deri fornemste Tvivli Henseende til«7 Vingerne-3
Sundhed, som kunde indsalde eenog anden,
vilde man formodentlig tage af deri Kulde-, De
maa ndstaaez men, naar man overveoer«, atde
klæde sig vel mod Kulden, og ere derhos i Be-
Mgclsck saa vil man lettelig begribe-, at Kul-
din
—,
·Magilira fatis edocet , qvantum ad fanitatem
valeant, qvi ex ordine fiunt corporis motuez
præfertim sub dio insiitrlti Animum atten-
damiis ad cos, qui in curreneio findiofc exek·
centur ludgndoque, de facile patebit, quam
Krenui veloccheie« cvadant fe cxercendo hid-,
mine-s. Docent qiioque revetm gelkarum mo-
munenta , quo Fropius ad naturam acceeiat
gcntis cujusdam vivendi genus, quo paucios
ribris Iiostrorum institutorum antificialiitm de
commoditatrnu jlla iuflrusra fet, esc quo ma-
gis feris incullifque allimiletur gentibus , eo
alacriorem , robustiorem velocioremque elTe
eaneiem. MetnoisiX igitur proeiit leejliorers
Historiens lib. 44. c. 2. vetufriores Hifpas
nos malorum tolereetitilkimss fuilke ac velo-
cillimos· Sed unde boe? caufam Poucis
fubjungit: jndole , inquit, Z- moribus feras
magis referuiit quain liomincsz quoei eck
idem., ac li diceret , plurima noPcra arte
kastes inliituta vel merxima ex pakke vel Pla-
ne eos iguorare, ex limplici autem natum
sprtcferipto vissere-. Plura liujus generis ex·
empla., præl·erti1n ex historiis gcntieim fem-
rum., in proclivi erat in mcdium prosaiske.
Huic vcro»rei quum jam fatisfecerit ," D11.
conliliorius justltim öc Prof. ijjs , in fuo
de gcntibus fcris , vix ulli hujus gerieris
non-Paradle libro , eatj1 hic repeterc for-et
fupervacdneum , quod qui Forenilietavcrint
fcriptuiis, ejusqiie prxcip·xe 1’ fectionem s.
17.19· p, 32—4z« in meam lbeitentisni ire vix
diibieabimt. Vid. etiani erclJei Hist. Nat.
Tom. 1, Fartem gencralem , qua-: Historiaiit
henvi-—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
