Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIME
dens op paa Sneen saaledes , at demed En-
derne naae sammen oven, men staae adspred-
de neden til , og udbreder saa over dem et
Teppe af grovt Lærret , som man til den En-
de fesrtemedsig, ogforbliver derunder, ind-
til det Dages ; dette er et elendigt Herbergez
jeg hader selv paa mine Field-Reyser forsøgt
begge «"Deele, baade at sidde om Natten paa
aaben Mark i Slædeti, og at have Natte-
Leye i bemeldteLcerrets Hytte. Kort sagt:
den der ikke selv har prøvet det , kand neppe
« troe eller forestille sig— al den Besvcerlighed ,
som en Finmarkisk Missionarius , der med
Fliid og Troeskab vil giore sin ansortroede
Giernilig, haver at bestride; da han maae
lide usigelig Kulde , Vinteren igiennemtage
til Takke med et aabet Telt paa Sneen, paa
vilde Fielde , lade sig noye med Iis-koldt
Vand, fr-esen Rensdyr-Melk , samt an-
det desiige , og udstaae mangfoldige andre
Besvoerligheder: og var det umueligt , at
den , der ikke fra Dames-Been var vant til
saadant Levnet , isærden, der havdeentynd
Helbred, soni og jeg var af i al den Tiid,
jeg iivcerdig betienteDJdissionen , kunde trank
ge igiennem al den Mope og Farlighed, uden
sin gandske Helbreds og sit Livs Fortabelse,
dersom Gud ikke viiste sig særdeles mægtig
ihans Skrøbelighed, og tog ham under sin
Varetcegts Vinger.
J dets
539
sit, fub tegmine ramorum qvorundam ,
qvi e proxima silva cæi·1 , altera fui p31«tc
in ter1«a depaecki«, cralfoqve , qvod hujc
ufui vjator fecuin portar, ljnteo conteöki
flmt , donecillucefcat, manendum. Tu-
multunrium hocce ædjl·icium receptacu-
lum illj qvjdein pkækcat, fed vile admo—
dum Sc rjmofum. Utraqve hæc in m011—
tibus Lapponjch pernodkandi ratio ufu
mihj cognita eik. Et, ut paucis multa
compledar, tot Millionarjum Lapp011i—
cum circumvenjimt Ze exercent juch—
moda, tot labotes exantlandi, sive fri-
gus fpeckkes, qvod fuo tempotee pæl1e
·intolerabjle sik, iive hofpjrium jn parvo
8c rimofo tentorio, iive deniqve aliinen—
ta coniideres , qvalia funt lac rangifel«i—
num cotigekarum, fontana, eaqveinters
dum frigjdisijma Zc nive perlnjxca Sec.
aliaqve innun1era , qvjbus recenfendjs
vjx fuÆci0 , jncommoda refpjcias, ut
fpecialj Dej providentiæ, eque foli, tri-
buendum sit, qvod homines huic coelo
85 morjbus genris , fub eo degentjs , a
reneer non —akkveti , 8z teneræ erterea
valetudjnjs, qvalis ego qvjdem omnj eo
tempore, qvo operj Millionis regjae in-
ferviebam, fni, hifce maljs non fuccum—
bant, fed potius omnia l1æc perjcula
sine valetudmjs isc virke jarckura eluda1«j Zc
fuperare qyeemu Veru111 hje, ut fæpe
aljas, omnjpotenrja divina , præter cit.
ptum humanæ ratjonjs Provjde cunckka
Y y y 2 djfpcn—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
