Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Lofoten - 7. Forliset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
bleven kjendt med Farvandet. Desuagtet gaa mange Baade
for det og knn den temmelig sikre Udsigt til et større Fiste
og den Omstændighed, at Fiskerne ligge hjemme eller ialfald
nær deres Hjem, bevcrger dem til at ro her.
Det var forresten ikke første Gang jeg var her. Sidste
Sommer havde jeg ogsaa den Fornoielse at gjceste denne
vilde Egn og Forretninger opholdt mig her et Par Dage.
Veiret var da taaleligt og jeg foretog forskjellige Udflugter
dels oppe i Fjeldene efter Nyper, dels ude i Nykerne efter
Sjofugl.
Min Ledsager paa disse Ture varKundNykvaagsSon,
Jakob. Det var cu herlig Gut og det tunge nordlandske Blod
var fordelagtig blandet med det vilde Vosseblod, som rullede
i Faderens Aarer. Under vort Samvær bleve vi godt kjendte
og hvorledes det gik eller ikke gik, saa fortalte han mig sin
hemmelige Sorg — sit Hjertes Historie — en liden Roman
her ude paa Ekjcrrene ved Ishavets Bredder. Han var
eneste Son og da Knud havde lagt sig Adskilligt tilbedste,
vilde han blive en rig Arving og en velkommen Frier for
hver Gaardmandsjente i Vesteraalen. Men Knud havde til
Tjenestepige eller Taus, som det hedder, en Fostringspige ved
Navn Marit, som han havde taget til sig og fedt op fra
liden af. Denne Marit havde Jakob fæstet sin Hu til; men
det var ikk? efter Knuds Hoved og han sagde bent nd Nei,
da Jakob talte om at fore Marit hjem. Slige Folk gjore
ikke saa mange Optoier, som Fcedrene i Romanerne, og da
Knud kort og godt havde sagt sin Mening, blev der ikke talt
Mere om den Ting. Marit blev gaaende som Taus paa
Gaarden og Jakob og hun saa godt til hinanden, naar Fa
deren ikke var tilstede, men det faldt dem aldrig ind at fore
tage noget Videre og det Eneste, de overlagde, det var, hvor
ledes de nn skulde leve, naar Kallen gik for det, for det
maatte han da vel sagtens engang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
