- Project Runeberg -  Kavkasus : Rejseminder og Skildringer /
40

(1891) [MARC] Author: Olaf Lange - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

40
!
veret, saa han ogsaa kunde komme med, og saaledes
gik Aftenen, den sidste Aften i Kavkasus, meget for
nøjeligt.
Den næste Formiddag, medens Skibet blev lagt ud fra
Kajen, og Papirerne kom i Orden, aflagde vi atter Besøg
hos Toldforvalteren for at sige Farvel, og efter Middag
kom Toldforvalteren, Hr. Darius og Robert Smith om Bord
for at tåge Afsked med os. Da de vare gaaede fra Borde,
bleve Fortøjningerne kastede los, og samtidig opdagede vi
vore Damer inde paa Kajen. Vi hilste med Flaget, der
viftedes med Lommetørklæder i Land og om Bord — saa
blev der slaaet: n Full Spead!? Og vi strøg ud af Havnen.
Uden for kom en lille^Baad hen imod os. Det var
Robert Smith, der var kommen os i Forkøbet. Vi fik et
Par Flasker Vin op paa Kommandobroen, og efter at have
stoppet Maskinen firede vi ved Hjælp af en Snor den ene
af dem og et Glas ned i Baaden.
Saa tømme vi det sidste Glas med vor elskværdige
Landsmand i Kavkasus, og Afstanden imellem os bliver
større og større. wPaa Gensyn!" lyder det over til os.
Vi ses nok et eller andet Sted i Verden, maaske i det
indre Afrika!"
.Ja, paa Gensyn!" svare vi, men Afstanden er snart
for stor til, at vi kunne høre hinanden. Vi vinke saa
længe, til den lille Baad forsvinder bag Havnehovedet,
hvorefter vi sætte Kursen efter Kertsch paa Krim.
Vi ere atter alene og trave frem og tilbage paa den
smalle Kommandobro.
Hvor her er stille! Man hører kun Maskinens takt
faste Slag. Oven paa de livlige Dage med de mange
fremmede Indtryk er det behageligt at komme til Søs
igen. Men alligevel se vi med Vemod, hvorledes vi mere
og mere fjerne os fra Landet derinde. Vi fik egentlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lokavkas/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free