- Project Runeberg -  Kavkasus : Rejseminder og Skildringer /
222

(1891) [MARC] Author: Olaf Lange - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

222
«Der er endnu to til højre for os, men de ere meget
daarligere, man er endog bange for at føre Geder ad dem!"
«Er der mange Galgaiere oppe paa Bjærget?"
«Hvor mange, kan jeg ikke sige, men de kunne stille
600 Bøsser. De ere ikke alle oppe paa Bjærget. Vi se
ikke dem, men de se alt, hvad vi foretage os. Vi behøve
ikke at være bange for deres Bøsser, men her — og han
pegede paa Klippestykkerne — er noget, der er værre.
Den Slags ville de rulle ned paa os."
Et Klippestykke af den Størrelse som det, der laa
foran os, kunde sandelig nok, naar det blev rullet ned ad
Bjærget, anrette betydelig Skade og have samme Virkning
som en Kanonkugle.
Sass tænkte sig et Minut om ; saa kommanderede han højt:
«Sæt op! Fremad!" Og han kastede sin Hest om
mod den Side af Bjærget, der laa til venstre for den til
bagelagte Vej.
Først red vi lige op, derefter i Zikzak. Efter et Kvar
ters Forløb maatte vi føre Hestene ved Tømmen, og da vi
halvvejs oppe kom til et bredt, isoleret Klippestykke, stil
lede vi alle Hestene bag det og rykkede videre til Fods,
idet Osseterne trak til venstre og Kosakkerne til højre.
Det blev befalet, at vi skulde iagttage den største
Stilhed, og ifald vi skulde møde Fjenden, maatte vi ikke
spilde Tiden med at fyre, men skulde bane os Vej med
Schaschkaen. Ved hvert Skridt fremad blev Vejen stejlere.
Til sidst maatte vi klavre paa alle fire og med Hænderne
klamre os fast til fremspringende Kanter og Stene. Til
al Ulykke begyndte just nu Skyerne om Bjærget at be
væge sig nedover og indhylle først Osseterne, derefter os
selv i en tæt Taage. Ti Minutter senere lød der Bøsse
skud til venstre for os — et Skrig —, og alt var igen
stille. Osseterne vare stødte paa en fjendtlig Vagtpost, og
vor Bevægelse var saaledes opdaget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lokavkas/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free