Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
lykkedes, kastes Voldene længere og længere frem, indtil
Ilden ikke mere kan finde Næring.
En af de første Aftener under mit Ophold i Balachani
blev jeg Vidne til det interessante Skuespil: en blan
dende Sø, der omtrent var saa stor som Peblingesøen.
Paa Overfladen havde der, som paa alle Søer heromkring,
samlet sig et tykt Lag Petroleum, og det var dette, der
nu brændte. Da den laa et godt Stykke fra Balachani, og
Vinden bar fra, lod man den roligt brænde, til der ikke
var mere Petroleum. Det var et imponerende Syn, men
endnu mere storartet maa det være, naar der gaar Ild i
en Springkilde. Dette skete i 1887.
Hos Markof sprang da en Fontæne, der gav e. 150,000
Pud (henved 5 Millioner Pund) Nafta i Døgnet. Ved en
Ildsvaade i Nærheden antændtes Fontænen, der i et Nu
stod i lys Lue. Flammerne skruede sig til Vejrs og naaede
en Højde af c. 500 Fod. Baku var helt oplyst, og Fuglene
fra Søen kastede sig, blendede af Lysskæret, i Hundrede
vis ind i Flammerne. I tre Døgn brændte den vældige
Fakkel, men saa begyndte Straalen at hoppe, et Tegn paa,
at Aabningen var ved at blive tilstoppet af det medrevne
Sand. En Mullah henvendte sig da paa Firmaets Kontor
for at forhøre, hvor meget man vilde give ham for at bede
Muhammed standse den frygtelige Brand; men her blev
han vist bort. Ikke des mindre nærmede han sig Fontænen,
kastede sig ned for den og anraabte Muhammed om Hjælp.
Lidt efter stoppede Straalen op for en kort Tid, og Ilden
slukkedes. At det var Muhammed selv, der havde grebet
ind og slukket Branden, var uden for al Tvivl, og Mullahen
staar endnu den Dag i Dag i høj Anseelse hos Tatarerne
for dette Under.
Fra Fontænerne ledes Naftaen, der nærmest ligner
skummende Porter, gennem almindelige Grøfter ud i store
Jordgruber, de saakaldte Ambarer, hvor Sandet synker til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
