Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 47 —
Svar. StatenS kredit, rentefoden og mange andre
omstrendigheder, der har tilbud og efterspergsel til følge.
sUs Et land har enkel myntfod (guldmxsnt-
fod eller følvmyntf0d) dobbelmyntfod (guld- og
sølvmyntfod); hvad forstaaes derved?
Svar. Sc sporgsm. no Sa.
172 Hvad er en kursseddelP
Svar. Se spørg5m. no. Tr.
173 Hvilke kurssedler kaldes officielleP
Svar. Se spørg5m. no. r8.
«k?4. Hvad betyder paa kurssedlerne ordene:
»sælger (brief eller papier eller angeboten, lett1e5,
offert)« og »kj·øber (geld, bezahlt, argent, demande)«?
Svar Under ordet »soelger« og de øvrige herhen-
hørende ord som bries etc. findes kurserne paa tilbudte
vekSler noteret; — under »kjeber« og de herhenhørende
som geld etc. sindeS kurserne paa efterspnrgte eller
rettere solgte veksler.
175. Hvad kalder man kjøbet af en endnu
ikke forfalden vekselD saQ
Svar. Se spørg5m. no. 42. —
k76» Paa hvilke omstcendigheder beror en
høiere eller lavere diskontofodsk’
Svar. Se Spørgsm. no. as.
.»s?7. Er udtrykkene diskonto og rente ens-
betydende?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
