Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - II. Det spanske Rige og det spanske Folk paa Lope de Vega’s Tid. Skikkelser og Optrin fra omkring 1600, efter Datidens Vidnesbyrd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
aar, at den politisk set fik sit Grundskud, og at Sammenbruddet
for Alvor begyndte.
Det kan ikke forundre, at en Nation med en saadan Vælde ejede
Stolthedsfølelse i en overordentlig Grad. Det laa den i Blodet og
var bestyrket ved dens stolte Historie.
Fra sin Bjergfæstning i Nordspanien havde den lille Hær af
kristne Krigere kæmpet sig i Guerrilla’er frem og frem, Hundredaar
efter Hundredaar; over Højsletten, den pyrenæiske Halvøs Midter-
land, ned imod de smilende, frugtbare Kystegne i Syd, Øst og Vest.
Mere og mere maalbevidst var Kampen bleven: »bort med Mau-
rerne!« var det Løsen, hvorunder de kastilianske og aragonske
Stridsmænd henimod 15de Aarhundredes Slutning fratog Arabernes
sidste Rige i Spanien, Granada, den ene By efter den anden og
tilsidst indtog selve dets Hovedstad. Trods al forfinende og blød-
agtiggørende Indflydelse fra Nabolande, deriblandt fra de mauriske
Riger, vare de spanske Krigerskarer, som vandt disse afgørende
Sejre, endnu langt ned i Tiden i overvejende Grad prægede af de
Egenskaber, som havde udmærket deres Forfædre. Mod, Dristig-
hed og Eventyrlyst, sejg Udholdenhed i Kamp og Nøjsomhed i
Levevis, naar det krævedes, brændende religiøs Tro, mandig Stolt-
hed og Ridderlighed. De havde bygget sig himmelstræbende gothi-
ske Domkirker og murfaste Borge, — disse ikke blot til Værn mod
Rigets ydre Fjender, men ogsaa til Brug i de mange indbyrdes
Fejder mellem de store Lensmænd, og endog mod Lensherren,
selve Kongen. Thi den stærke Selvhævdelse og personlige Uaf-
hængighedsfølelse, der var udviklet i Enkeltkampenes Fribytter-
Dage, fandt sig end ikke i nogensomhelst Krænkelse af ham der
skulde »raade for Borgen«. Hvad Middelalderens Kamptider havde
at give Eftertiden i Arv af Begivenheder og Bedrifter, gemtes mere
eller mindre tro i Krønikebøger, som blev Nationen et kært Eje,
eller modtog inden føje Tid et poetisk, sagnagtigt Farveskær i
Heltedigte, — det første og oprindeligste Udslag af Nationens Dig-
terbegavelse, hvortil saa kommer den oldgaliciske Lyrik, fint be-
aandet af Naturstemninger, samt Gonzalo de Berceo’s fromme
Legender i Landets Sprog, Erkepræsten af Hita’s brogede Versbog
med Kaadhed og Gudelighed lige op ad hinanden, og endelig de
kastilianske Hofdigteres Efterklang af provencalsk Trubadurpoesi,
hvori en vis national Tilbøjelighed for spidsfindigt Ordkløveri fandt
en Tumleplads. Tilsidst — ialtfald saavidt vor Tids Viden kan
skønne —
optræder den nationale Digtart, som fik saa overordentlig
I
S
:
p
S
h
!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
