Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - IV. Spansk Theatervæsen i Lope de Vega’s Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_
I
i
jSf
|
’i; . ,
58
ske vist i en anden Bygning, under Navnet Teatro Espanol. Begge
ejedes af veldædige Broderskaber med religiøst Anstrøg, »Cofradia
de Nueslra Sefiora de la Soledad« og iCofradia de la Pasiönc, og
fra 1615 udlejede de i Forening saavel Cruz som Principe under
Eet for 27000 Dukater i et Tidsrum af 2 Aar. Dette Arrangement
bibeholdtes saa i alt Væsentligt gennem 17de Aarhundrede. Der
spilledes hele Aaret igennem (naar Vejret var dertil), baade Hver-
dage og Søndage, — Lørdag var undtagen; fra Askeonsdag til før-
ste Søndag efter Paaske skulde Theatrene være lukkede, ligeledes
paa Søndagene i Advent, første Juledag og første Pinsedag. Disse
Bestemmelser findes i det Kgl. Raads Forordning 1615 angaaende
Theatervæsenet i Madrid. Naar et Medlem af den kongelige Fa-
milie døde, medførte det jo ogsaa, at Skuespillene ophørte en Tid;
ligeledes stærk Sommervarme eller Epidemier. —
Theaterbygningerne dengang vare meget forskellige fra vore
Theatre nutildags: de hed »Gaarde«, Corrales, og vare det i Virke-
ligheden ogsaa. Tre sammenbyggede Husfagader, flere Etager høje,
vendte ud til en firkantet, brolagt Gaardsplads, Patio; fra selve
Husenes Vinduer, hvis Tal var blevet forøget, da Theatret indrettedes,
betragtedes Skuespillet; de vare forsynede med Gitter. Den nederste
og fornemste Række af disse Loger, som vare rigtige Værelser, hed
Aposentos; de i de højere Etager kaldtes Desvanes. I Hu-
set lige for Scenen var noget tilvejrs anbragt et stort Galeri, C a-
z u e 1 a (betyder: Kasserolle), hvor Kvinderne af lavere Stand havde
deres Plads; en egen Indgang og særlige Trapper førte dertil.
Foran paa hvad vi kalde Gulvet, nærmest ved Scenen, var der an-
bragt Rækker af Bænke, B a n c o s, men bag dem fandtes et rumme-
ligt Staaparterre, den egentlige Patio. Endvidere fandtes der ind-
rettet under A p o s e n t o’erne, altsaa paa Siderne af Patioen, Tri-
buner med amfitheatralsk opstigende Bænkerækker; Gradas kald-
tes de. Kun disse sidste vare overdækkede med et Trætag; for-
øvrigt laa Tilskuerpladsen under aaben Himmel, idet kun et Telt-
tag kunde drages for til Beskyttelse mod Solen. — Om der nogen-
sinde har siddet Tilskuere paa selve Scenen vides ikke; derimod
undgik man ikke at faa Gratis-Publikum paa Hustagene. — De,
der havde Vinduer ud til Theatret, betalte en aarlig Sum i Abonne-
ment derfor; der existerer Aktstykker, som vise, at Privatfolk ikke
sjeldent ansøgte om Tilladelse til at hugge flere Vinduer ud i Mu-
ren, og man betragtede Retten til at være Tilskuere fra sin Lejlig-
hed som et højst værdifuldt Privilegium, der gik i Arv fra Slægt-
II
Ir)
ft
II
1
5’
Sil i
ii
’p
i
il
ii
s*
li
i
li
i i si
■
i|i
gry -mv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
