Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffen (El Castigo sin Venganza) - Anden Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
Ved Argo’s Planker og dets spændte Sejl
Og drog ad ukendt Bane over Bølgen.
Cassandra. Saa er det da en Statue af Bronce,
Maaske en Nymfe, eller en Gudinde
Af Alabast, som er Jer Elskovs Genstand?
En Kvindes Sjæl er ingensinde dækket
Af iskoldt Marmor. Sløret er kun let,
Der hyller hver af Menneskenes Tanker.
Aldrig har Kærligheden banket paa
Et Bryst, naar slige Skatte med den førte,
Uden at Sjælen svarede derinde:
»Her er
jeg,
Hvem hun end er, sig hende kun Jer Elskov.
Har Grækerne ej somme Tider malt os
Selv Kærlighedens straalende Gudinde
Betvungen af en Satyr eller Faun?
Husk, Luna svæver højere endnu,
Og dog paa sine Sølverstraaler steg hun
Til Latmos-Bjerget ned vel tusend Gange
For dér Endymions Fagerhed at skue.
Hør Raadet, Greve, som jeg giver Eder;
Thi selv i streng og ærbar Kyskheds Bolig
Findes en Dør af Vox. Mit Ord er derfor:
I tale skal, og ikke dø i Tavshed.
Federico. Den indianske Jæger lægger snild!
Luende Ild om Pelikanens Rede;
Da ser med Angst den Ungerne dernede,
Flyver fra Træet, hvor den flygted hen,
Og, for at frelse dem, med Vinger brede
Over det tændte Baal den flagrer vildt.
At slukke Baalets Lue haaber den,
Men derved netop højere det flammer.
Tilsidst dens Vingefjer af Ilden fænge,
S
I
men træd sagte, naar du kommer.«
r
a
r
i
i
f
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
