Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - St. Hans’ Aften (La Noche de San Juan) - Anden Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
“
247
Med sit Fakkelskær det klare.
Vidner — kan vi undgaa dem?
Selv en Ven kan blive slem.
Hvilken Vej mon bedst os dølger?
Kan jeg skjult vel slippe frem,
Naar min egen Sol mig følger?
Leonor. Vil end Frygten hos mig kue
Kærlighedens søde Mod,
Blusser atter det i Lue,
Iler med fornyet Blod
Ud i Kampen. Nu at grue
Var at elske dig ej længer.
Men det vil jeg ej. Jeg trænger
Ej til Forsvar her som Kvinde.
Farens Øjeblikke stænger
For den Angst, som er at finde
Ellers hos os. Før det sker,
Er vi Kvinder fejge; siden
Kendes ej til Fejghed mer.
Hvad en Kvinde — først i Tiden —
Dristig voved, maatte fler,
Maa vi a 11 e nu begræde.
Vi har Del i hendes Brøde,
Var i hende alt tilstede;
Ved at fejle, overtræde,
Endnu Kvinderne maa bøde.
Dette Fejltrin, som i Løn
Jeg for din Skyld nu begaar,
Det er Straffen, som mig naa’r:
Eders Attraa mod vort Køn
Er en Hævn, som end bestaar.
Men jeg elsker dig, Don Juan,
Evigtro til Dødsminuttet,
;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
