Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - St. Hans’ Aften (La Noche de San Juan) - Tredie Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
Flyve mine Sukke hen;
Und dem dér hos dig at blive
I dit Fængsel, o min Ven:
Fængslet til dig er jo end
Ydmygt Alt, jeg har at give.
Tre Herrer, Don Alonso, Don Felix og Don Toribio komme,
klædte »de noche«.
Don Alonso. Hvor der var kedeligt paa Prado! ikke?
Don Felix. Ja, Folk er udsat dér for Alles Blikke,
Siden de mange Ælmetræ’r man fældte.
Don Toribio. Og over Dansene gik jeg og skældte.
Don Alonso. De stakkels spanske Danse, døde er de.
Don Felix. Gud være med dem, for de leved værdig.
Don Toribio. »Gallarda« og »Pavana« maa vi savne,
Stolte og høviske som deres Navne.
Don Alonso. De gik i Kloster. Don Felix. Og det Løjerlige
Er at i vor Tid kender Spaniens Rige
Af Danse kun »Zapiro« og »Zepiro«,
»Zipiro« og »Njapiro«.
Don Alonso. Ja hvad? Morsomme er de. Vil I nægte
Mig, at de er det? Don Felix. Nej, men denne ægte
Anstand og Elegance,
Hvormed man saa de Fornemste at danse;
»Piedelgibåo« paa Baller
Og hvad man »Allemander«, »Branler« kalder, —
Hvorfor skal Alt det ganske nu fortrænges?
Don Alonso. Fordi Alverden laves om og krænges,
Min kære Ven, rigtig som gamle Klæder:
Vrangen vendt udad. Don Felix. Mig det ikke glæder.
Don Alonso. Det Ny, gode Don Felix, maa I vide —
Fornuftigt eller ej — kan Mængden lide.
Tænk blot paa Poesien:
Der tales ej det Sprog som fordum i’en.
r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
