Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det Umuligste af Alt (El mayor Imposible) - Første Akt - Anden Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISBnSESfMMSIttSHHI
■
293
Som den smiler til i sit rislende Fald.
Men Sandhed er det, og Tant er det ikke,
At Sol der er i Giacintas Blikke,
Ja Sole tvende med Straalepil,
Og Perler i hendes Smil.
Dronningen. Sig, er det dig, Lisardo, hvem vi skylde
Kvadet, vi hørte? Lisardo. Det er mig, Signora,
Som priser denne Solglans i to Øjne,
Der tænde og fortære mig. Saafremt
Der er mod Digtet Noget at erindre,
Jeg beder Eders Naade ytre det.
Dronningen. Paa ej sædvanlig Vis har du besunget
En Skønhed. Roberto. Han har aabenbart til Hensigt
At stikle paa den nye Smag, der raader
I Poesien. Dronningen. Lad mig høre Mere.
Lisardo. Ak, I vil spotte min Ukyndighed.
Musikanterne. Om Alexandrias Roser lød
Det Sagn, at de aabned en Perlemorsskal
Saa tidt de af Knoppens Svøb frembrød,
Og at de visned i Glød af Koral.
Men Sandhed er det, og Tant er det ikke,
At Sol der er i Giacintas Blikke,
Ja Sole tvende med Straalepil,
Og Perler i hendes. Smil.
Dronningen. Med fin og sindrig Kløgt du sunget har
Din Dames Lov. Roberto. Lisardo’s Ry som Digter
Er stort. Lisardo. Det er just ej naturligt Anlæg
For Poesi, som lagde Sang paa Læben:
Den er et Vidnesbyrd om Elskovsluen.
Dronningen. Hvad er det, du vil sige mig, Feniso?
Feniso. Idag vil Eders Sygdom flygte bort
For al den Festlighed, I tryller frem.
i
r
s
■
i
■
s
:
i
;
\ -
r
ib
j
il
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
