Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det Umuligste af Alt (El mayor Imposible) - Første Akt - Anden Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
Lad mig da lænkes kun paa Klippens Tinde
Som hin Titan, til Straf for Dristigheden,
Og ved min Død dit Øjes Lyn sig hævne.
Med Undren vilde dog Italien finde
Fra sin iFrancesco’s Isse Kransen gieden,
Og Spanien stolt og glad s i n Laura nævne.«
I
i
i
Dronningen. Helt vel har du benyttet dit Motiv:
Petrarca og hans Laura, k’eniso. Min er Solen,
Stjerne den anden var; og siges kan det,
At Laura overvindes kun af Laura.
Ja, var jeg større Digter end Petrarca,
Som hun er skønnere, da blev tilvisse
Hun mer lyksalig og berømt end hin.
Dronningen. Nu, hvad har du at sige os, Albano?
Albano. En Gaade husker jeg. At skrive Noget
Fik jeg ej Stunder til dér hvor jeg var.
Dronningen. Det kan du hatve Aarsag til at sige:
Muserne bær’ Kothurner, ikke Sporer.
Albano. Jeg frygter for, I synes den er slet,
Og beder Jer, Signora, pardonnere.
Billedet er: et Hjerte med en Pil i,
Fængslet i Lænker. Dronningen. Bravo! Albano. Og et Vers.
En Glosa, hvori dens Betydning gemmes,
Beder jeg I vil naadig lytte til,
Maaske I finde kan Behag i Digtet,
Om Gaaden ikke selv behager Eder.
Trælle jeg maa, — men for hvem?
Min Tavshed ikke jeg bryder;
Thi Den, hvis jeg er, mig byder.
At slutte det (Navn i Gem.
)
■■m
i
r
■#V
I
jl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
