Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det Umuligste af Alt (El mayor Imposible) - Første Akt - Anden Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
li
1
!
il
t
303
[
i
Er Skylden hos den Mand som hun tilhører,
Langt mere end hos hende. Lisardo. Virkelig?
Hvor kan det være Mandens Skyld? Roberto. Du veed da,
At der er Mange, som af Griskhed blændes,
Saa at de sætte Ærens Krav tilside
For egen Fordel! At man peger Fingre
Ad dem paa Gaden, raaber Smædeord,
Det er dem ligegyldigt. Lisardo. Altsaa tror du,
At sligt et Uheld ingensinde hændtes
En Hædersmand? Roberto. Da er det Himlens Vilje,
Der vil det saa. Jeg selv har ingen, Hustru;
En Søster har jeg kun, en eneste.
Hun har de Pligter, hendes Adel fordrer.
Det kunde aldrig, mærk det vel, Lisardlo,
Falde mig ind at takke Den, der blot
Gør hvad der ikke Andet er end Pligt.
Saa tidt jeg hører at en Kvinde siger:
»Jeg er en dydig Kvinde!« og forlanger,
At man skal yde hende Tak derfor,
Maa jeg af Hjertet le, fordi hun mener,
At vi skal se beundrende til hende,
Na ar selv hun ikke vil tilsidesætte
Det, som hun skylder Æren og sit Gavn,
Pligten imod sin Mand, imod Forældre
Og Slægt; som om det var en Rettighed,
En Kvinde fik ved Fødslen: at gaa hen
Og blive en af de foragtelige. —
Men til vor Sag jeg vender nu tilbage.
Sæt at min Søster, som jeg talte om,
Var fodt i ringe Stand og derfor ikke
Havde Forpligtelser, jeg vilde dog
Imod den snildeste og bedste Mand
i.
i
i
r
1
s
V’
i
i
i
i
1
■
i;
_
i
■1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
