Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hertugen af Viseo (El Duque de Viseo) - Første Akt - Syvende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Til Lykkens Top som Eders Ægtefælle,
Saa skænke I, min ædelbaarne Dame, —
Ifald min Kærlighed har det fortjent —
Forlov til ydmyg Bøn om at bestemme
Vor Bryllupsdag .... Men Eders skønne Aasyn,
Som ellers straaler Glans og Fryd omkring sig,
Er morkt, og møder mig med Sorgens Mine!
Hvem kasted Sløret over disse Øjne,
Der ellers blændende forvirre Tanken?
Hvad jordisk Skygge har fordunklet Solen,
Hvis Straaler ellers spredes over Jorden?
Hvem har, Senora, voldet Eder Kummer,
Da nu I ser paa mig saa sært bekymret?
Hvad har man sagt Jer, saa I tykkes glemme,
Hvem den Mand er, som I staar overfor?
Inés. Ak, intet, intet! Men er jeg bedrøvet
I dette Øjeblik, da I mig ser,
Det kommer af — at jeg maa miste Eder.
Egas. Hvorledes? Miste mig!
Inés (afsides).
Saasnart det gælder Tab af det der drager
Vort Sind til sig.
Egas.
Hvor er vi blinde,
O bliv, o bliv og tal!
Min Sjæl er ængstelig og overrasket.
Igaar var I jo min, og jeg var Eders;
Idag I siger, jeg maa miste Eder.
Inés. Jeg svor Jer Kærlighed, det mindes jeg;
Men vi er
svage jo, mit Hjertes Svaghed
Voxed sig stærk, saa stærk, at den mig tvinger.
Mer kan jeg ikke sige Eder her;
Kun det, at bliver I min Ægtefælle,
Da styrter jeg mig selv i Undergang. (Vil gaa.)
Egas. Nej, stands; ved Himlens Gud! jeg vide vil,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
