Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hertugen af Viseo (El Duque de Viseo) - Første Akt - Niende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Bevægedes de frem ved Skibets Aarer.
Saa hvide er de, at naar Havets Skum
Besprøjted dem og fæsted sig i Manken,
Da kunde neppe skelnes, hvad var Skum
Og hvad var Manke; som en Pryd af Fjer
Det krused sig deri. Nu føres frem
To stolte Fuxer, kaldt Arabere
Og af arabisk Herkomst, — hvor de stampe
Og stejle! Havde de en Dværg til Rytter,
Han vilde synes stor paa deres Ryg.
Med Raslen af de vaade Bidsel-Kæder,
Saa ret kan mærkes Vælighed og Kraft,
Sidst ile frem to Skimler, herligvoxne,
Hvidskjoldede paa deres blanke Hud.
Optømmede er alle, bære Sadler,
Vel prydede med allehaande Farver.
De føle det med Stolthed, mens de pruste
Flammende Trods af deres Næsebor.
De brune, som I ynder fremfor andre,
Har hvide Dækkener af kostbar Vævning
For grant at vise, hvem de er bestemt for. —
Nu, Herre Konge, har jeg Eder afmalt
Det som I ej har villet se; men Resten:
De fine Tæpper, Guldet, Solvet, Klæde
Baldyret rigt med Perler og med Sindal,
Og Saffian, kunstfærdigt maurisk Arbejd,
Kan her I se, saafremt I skotter om det.
Til allersidst jeg gemte dog det Bedste —
Skabningens Herre Mennesket jo er —:
En Flok af tyve Slaver; ingen Konge
Paa hele Jorden ejer deres Lige.
I Kaftan er de, over den en Burnus,
En prægtig Sværdrem over Brystet, Turban
I
I
1
li
1
II!
gi
•
f
I
m
I
Hl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
