Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hertugen af Viseo (El Duque de Viseo) - Anden Akt - Otteogtyvende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fordi ved mig der Noget var som duede,
Men ej af Folkets Kærlighed, der altid
Tildeles kun en Mand som har fortjent den.
Mit Hjerte kender Gud, og jeg har stedse
Bevaret tro den Ærefrygt, jeg skyldte
Min Konge, selv naar ej han var tilstede. —
Saa lad mig drage hen hvor Skov og Kilder
Vil tale med mig; ja maaske endda
Fra Kilderne jeg helst maa blive fjern, —
Det hedder jo, de sladre og de hviske.
Carlos. Ja, Hertug, den Beslutning er den bedste,
Indgiven Eder af Forstandens Klarhed.
Viseo. Farvel, o Hof! Farvel, I Dommere,
Som vil ransage Menneskenes Tanker!
Held Den der bor i Fred i egen Bolig,
Hvor Livet glider jævnt mod Døden frem:
Selv Fattigmand er Konge i sit Hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
