Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hertugen af Viseo (El Duque de Viseo) - Tredie Akt - Femtende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
?
I
ii
125
Det er den værste Brænding, jeg kan mindes
Jeg nogensinde saae ved disse Kyster.
Især Delfinerne jeg saae med Skræk:
Hvergang de vælter sig i Havets Bølger
Og deres blaa Ryg løftes over Vandet,
Saa kalder Sømænd det et sikkert Varsel
Om oprort Hav og Uvejr uden Mage.
Viseo. Et større Uvejr venter mig iland
End det, vi nylig døjede paa Havet.
For mig er Alt forbi, naar Kongen træffer
Mig her. Ve mig, hvis Kongen bort mig river
Fra Den, som ene er mig Livets Lykke,
Den bedste som jeg kender her i Verden!
Jeg veed, han elsker hende vildt og ømt,
At det er derfor han forfølger mig,
Saa jeg maa lide Alt hvad nu jeg lider.
Brito. Ja, Herre, ve Jer da — og Brito med;
For saa er Visen ude for Viseo,
Og ingen britisk Hær kan redde Brito.
Men hold dog Modet oppe, kære Herre,
Om Farer end Jer truer paa Jer Vej.
Saalænge der er Liv, er der jo Haab;
Det svigter ej, om ellers Alting svigter. —
Ja, det er dumt og dristigt at formane
En fornem Herre; men det kommer af,
Jeg holder jo saa inderlig af Jer.
Viseo. I Vinduskarmen hist, bag Rudens Giar,
Hører jeg Nogen. Var det hende kun,
Den straalerige Sol, som jeg tilbeder!
Jeg vendte fro tilbage til min Baad,
Fik jeg et Straaleblik kun med paa Vejen.
1
i
■i!
i
b
V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
