Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peribáñez og Herren til Ocaña (Peribáñez y el Comendador de Ocaña) - Første Akt - Sjette Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Kække Ridder af ædel Stamme!
Unge Helt, der i Vaabens tævnet
Mod Granada’s Maurere førte Jert Sværd,
Saa de frygted Jer fast som en Krigerhær!
Er det Jer, for hvis Klinge saa Mangen lod Livet?
Et Reh har idag Eder Døden givet,
Eder, hvem Sværdene ej kunde fælde.
Men Døden er kommen som Tyve og Trælle,
Med Rebet i Haand den overlisted
Det Hædersry, som for Staal ej bristed.
Ak, Hr. Komthur! Komthuren. Hvem kalder mig? hvem?
Casilda. O Jubel! han talte! Komthuren. Hvem er du? sig
frem.
N
Casilda. Herre, det er mig. Og vredes kun ikke,
Om ej I er dér hvor det bedst kan sig skikke;
Men her ønskes Eder, det vide I maa,
Alt det Gode, I selv kan attraa, —
Skøndt selv I just ikke var Eder god,
Da I proved mod Tyren Jert gæve Mod.
Dette Hus er Eders, I lide derpaa.
Komthuren. Men her er
jo Alverdens kosteligste Skatte!
Som død jeg sansesløs henstrakt laa,
Og selv kan min Sjæl ej Bedre fatte,
Da jeg aabner Øjet, betagen og svimmel,
End at jeg maa være nu i Guds Himmel.
Sig mig, hvor er jeg, fortæl, fortæl!
Kan en Mand sig rettere tænke vel,
End at Himlens Boliger vaagned han i,
Naar Engle møde hans Blikke — som I?
Casilda. Nej, fast maa jeg tro, som I taler her,
At tværtimod I er Døden nær.
Komthuren. Hvorfor vel del? Casilda. I jo Syner Jer maler.
Og er det af Tak, at I saadan taler,
i
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
