Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvem er hun? (Amar sin saber á quién) - Tredie Akt - Attende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
>;>
353
Undskyldning som kan gælde. Don Juan. Ikke heller
At man var hensynsfuld imod en Ven?
Don Luis. Jo mer Forstand og Takt en Mand besidder,
Des mer at dadle er en saadan Adfærd.
Don Juan. Som ædelbaaren har jeg handlet; det
Maa være Forsvar for mig. Don Luis. Ædelsind
Kan det ej kaldes, naar man ej vil tro,
At Vennen handler ædelt, hvis man aabent
Siger ham Alt. Det er forrædersk Færd
At vende bort sit Aasyn fra en Anden,
Som ej har Ondt isinde imod En.
Don Juan. Det gjorde jeg, fordi jeg næred Frygt.
Don Luis. Frygte sin Ven — er alt Forræderi.
Don Juan. Jeg rejste just for ikke at begaa det.
Don Luis. Den som har tro’t om mig, at naar jeg vidste
Den hele Sag, jeg ikke vilde handle
Som en Ribera, har fornærmet mig.
Det hævder jeg; thi om sig selv han tro’de,
At han var mere ædelbaaren, ellers
Var han ej bortrejst. Hvo som ej vil tro
Paa Vennens Højsind, kalder jeg hans Fjende.
En Ven vil altid tænke sig det Bedste
Om ham der blev hans Ven. Thi Kærlighed
Er Tro; men Vantro — det er Fjendesind.
Til Vennesindet kræves Tro og Gerning:
For Tro og Gerning skænker Himlen os
Alt hvad den ejer. I har ikke Lov
At fjerne Eder, før I prøved mig.
Thi det er jo at ville straffe Brøden,
Førend den blev begaa’t. Jeg bygger fast
Paa Følelsen af eget Værd: ifald
Vi havde ærlig talt om Sagen begge,
Udvalgte Skuespil. II.
i:
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
