Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Første Akt - Første Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For at Eders hvide, fine
Jeg Lovprisning skulde skænke;
Thi med større Grund jeg kunde
Spørge Jer, hvad I benytter.
Elisa. Saa I altsaa herpaa støtter
Nu et Afslag? Laurencia. Ingenlunde.
Aabenlyst det vilde stride
Mod vort Venskab, nys besvoret,
Om jeg ikke sagde Ordet.
Jeg til daglig — maa I vide —
Bruger intet; af og til dog —
V i 1 I absolut det høre,
Laan mig hemmelig Jert Øre —
Naar det saa mig lyster, vil dog ....
(De fortsætte Samtalen sagte.)
Paula (til Sabina). Du kan tro, det glæder mig,
At vi saadan traf hinanden,
Og imorgen skal forsanden
Nok jeg faa en Snak hos dig.
Sabina. Gode Venner maa vi blive;
Vore Frøkner blev det jo:
Det vil vist, som jeg tør tro,
Lejlighed dertil os give.
Og hver Helligdag endda
Vil jeg altid ses at skridte
Herhen i min Frøkens Suite. —
Har du tjent der længe? Paula. Ja.
Sabina. Hvordan er det Hus? Paula. Ih, Kære,
Fint og respektabelt. Sabina. Naa.
Er der Mo’r? Paula. Hun vilde saa
Ogsaa med i Messe være.
Sabina. Husbond rar? Paula. En herlig Mand.
il
1
I
’B
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
