Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Første Akt - Første Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
367
Maese Juan. Ja, det gaar vos Alle slet.
Hvis der ikke existered
Maader til ved Slæb og Slid
At faa bjerget sig en Hvid,
Tror jeg skam at jeg krepered.
Marquina. Hvad er det da, I maa ty til?
Maese Juan. Aa, lidt Lappearbejd stundom.
Marquina. Ak, ja jeg maa ogsaa rundtom
Finde Havne, jeg kan fly til.
Ved San Payo! ellers laa jeg
Sagtens nu hos mine Fædre.
Maese Juan. Har I Veje at forbedre
Jeres Lod? Marquina. Javist. Maese Juan. Og maa
jeg
Kanske l’aa at vide, hvilke?
Marquina. Hm, jeg er lidt flov derved,
Men — faar Mønt paa denne Led,
Om end ikke spinder Silke.
Maese Juan. Sig mig, om kanliænds I kvak-
salvererer? Marquina. Noget værre.
Maese Juan. Bringer Breve — for en Herre?
Marquina. Sligt fortjente Lov og Tak.
Maese Juan. Det gi’r mangen en Monet?
Marquina. Til en Escudero-Stymper.
Maese Juan. Stop! — I strikker uldne Strømper!
Marquina. Nej, med Tugt, jeg er Poet.
Maese Juan. Hvad, Poet? Marquina. Jeg maa er-
klære,
At jeg hører, med Respekt,
Just til denne arme Sekt.
Maese Juan. Sørger I? Marquina. Javel. Maese
Juan. Lad være.
Jeg kan sige, at jeg veed
r\
S
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
