Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Anden Akt - Fjerde Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417
Sig i Carlos’ daglig spejle,
Saa kan aldrig det jo fejle,
At I vil hans Fortrin højne:
Eders egen Skønheds Billed
Ser I —
og staar snart i Flamme.
Laurentia. Sig oprigtig: er det Samme
Hændet dig? Sabina. Om jeg saa vil ’et,
Kan jeg neppe fragaa dette.
En, jeg elsked, mig bedrog;
Vred Fisberto jeg da tog.
Da saa atter han, den Slette,
Vilde gøre sine Hoser
Grønne, elsked jeg den Ny.
Laurentia. Ah, han indfandt sig paany?
Sabina. Ja, han kom, men fik olot Skoser.
Laurentia. Hvorfor skal jeg tøve mere?
Kærlighed er List. Saa vil jeg
Elske, — eller Elskovs Spil jeg
Idetmindste vil agere.
Men hvordan skal vi begynde,
Faa de første Skridt istand?
Frastødt han jo blive kan,
Vil jeg Elskov strax forkynde.
Sabina. Lad som det var
forebragt Jer,
Han er Astrolog. I nærer
(Hvad jo Kvinder tidt begærer)
Lyst til at faa forudsagt Jer
Den Mands Ydre, Navn og Stand,
Som skal ægte Jer i Tiden.
Han vil vægre sig. Jer Viden
Har I fra en sanddru Mand,
Skal I svare. Og saa byder
I ham Haanden, til at spaa Jer.
Udvalgte Skuespil. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
