Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Tredie Akt - Tiende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
v
468
Navnlig hvis han kommer tam
Og sig byder selv som Boldt dem.
Men, Laurencia, nu har
Feliciano tilfredsstillet
Jalousien. I har drillet
Efter Evne ham. Saa spar
Ham for Mer. Elsk ham igen.
Nævn ej Carlos, at I vil ham
Vel. Han er jo væk. — Tal til ham.
Se, hvor fromt han kom herhen.
Laurencia. Hvor urimeligt du taler!
Lad ham kun Elisa faa,
Og i Fred mig lade gaa.
Feliciano. Pin mig, plag mig, skænk mig Kvaler,
Straf mig, myrd mig, hævn dig bare!
Jeg til Flandern gaar, ved Gud!,
Li’som han: i Krigen ud!
Fisberto. Tal ham til. Laurencia. Nej, lad ham fare.
Fisberto. Hvor den Kvinde dog er haard!
Se! han er jo ved at græde.
Laurencia. Graad gør godt. For mig med Glæde.
Fisberto. Ønsker I mon, at han gaar
Fra Forstanden? Feliciano. Sig ej mere.
Bønfald hende ikke længer.
Lav istand til Rejsen. Trænger
Vi til mer at diskutere?
Hun veed Nok, — og jeg veed Nok.
Husk, hvor tidt jeg sagde: Kan
Nogen Kvinde være sand?
Falske er den hele Flok.
Tror man andet, tror man galt.
Laurencia. Hvad fortjener I vel andet?
Feliciano. Saa — Levvel da. Ud af Landet
■ ■
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
