Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den sorte Adonis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
og gråa, brune og blåa, grønne og røde, mange røde
— røde af Taarer, og alle disse Øine var rettede
mod et Punkt, et stort Dampskib, som laa og bry
stede sig nede ved Bryggen.
Der var ogsaa mange Hoveder ombord.
De stod i Geledder langs Skibets Sider og stak
frem bag Master og Trappegelænderne, ja, de bang
endog oppe i Tougverket.
Blandt Hovederne i Land var der et stort mørk
skegget Mandshoved, der straalede af Lykke og Til
fredshed, og ved Siden af et blegt Kvindehoved.
Ingeborg Wardum stod støttet til sin Forlovedes,
Snedkermester Iversens Arm for at se det sidste Glimt
af Edvard Dabl, nåar ban drog afsted.
Og ban var ikke vanskelig at kjende, den sorte
Adonis, seiv nu, da ban ikke var sort længere, men
bavde faaet Soden af sig.
Høi og slank med de lysegule Lokker stikkende
frem under Sømandsbatten og de store, spillende,
blåa Øine stod ban som sedvanlig midt i en Klynge
beundrende Tilbørerinder, bvem ban såtte Mod i og
fik til at smile under Taarer ved sine pudsige Indfald.
Det ringede tredie Gang, og Dampskibet lagde fra.
Saa blev der en Hurraraaben, en Viften med
Hatte og Lommetørklæder, en Snøften og Hulken
baade ombord og i Land.
Edvard stod og svingede med Hatten, og længe,
længe kunde ban øine en bvid Haand, der viftede
med et bvidt Lommetørklæde.
Men han saa det ikke rigtig klart. Der var
bredt et Taageslør for bans ellers saa skarpe Øine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
