Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da Bob døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
»De skal snart forståa mig, Fru Etatsraadinde.
De har tåget et Barn til Dem«.
»Lille Bette«.
»Ja, og det er et stort Ansvar, De har paa
taget Dem. Som De vel kan indse, har heller ikke
hun arvet megen Moral efter Moderen — Faderen
er nok übekjendt —, og det er derfor Deres Pligt
at vogte hende for Fristelsen«.
»Hun er jo et Barn endnu«.
»Barn, Barn! — Børn nu for Tiden kommer
voksne til Verden. Hun og Frederik leger allerede
Kjærester og kysses, saa det er en Gru.
Etatsraadinden sad som himmelfalden.
»De har Ret, Baronesse; det er et stort An
svar, vi har paataget os. Jeg maa tale med min
Mand. Saadant noget gjorde Bob aldrig«.
»Det bedste var maaske, om De skilte Dem af
med hende. De kunde jo betale for hende hos et
Par pene Folk paa Landet«.
Det lille rosenrøde Garnnøste antog Purpurets
Far ve.
Skille os af med Bette, vor eneste Glæde, siden
Bob døde! Kaste det arme Barn ud iblandt Frem
mede, saa længe vi lever! Aldrig, Fru Baronesse,
aldrig!«
Baronessen indsaa, at hun var gaaet for vidt.
»Naa, saa bliver det vel os, som kommer til at
skille os ved vort Barn. Jeg har længe tænkt paa,
at det vist bliver det bedste at sende Frederik til
Sorø for at studere. Faderens slette Eksempel vir
ker depraverende paa ham, og mig lystrer han ikke« r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
