Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grønne Kranse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Blide Minder fra hendes uskyldige Barndoms
tid dukkede op for hende.
Hun var i Æventyrprinsens Slot.
Hun kjendte det saa godt igjen altsammen.
Det rige Bord med de funklende Krystalkarafler,
Buffetten, der straalede med Sølvtøi, og han seiv —
Prinsen — han sad der jo ogsaa i sin hvide Frakke
med de deilige, blåa Silkesnore.
Hun kjendte hvert Træk i dette fine, blege An
sigt. Hun havde seet det saa tidt i sine Drømme.
Seiv hans smukke, melankolske, gråa Øine saa
hun tydeligt, skjønt han nu hofdt dem lukkede og
syntes at blunde.
Alting var uforandret undtagen hun seiv; thi
hun var meget, meget forandret siden den Dag, da
hun som liden Pige stod dernede ved Døren paa
den samme Plet og falbød sine grønne Kranse.
Nu var de visnede — for længe, længe siden.
Hun støttede Hovedet mod Dørkarmen og hul
kede.
Frants Blendenau slog Øinene op.
»Er det Dem, Jomfru.Madsen?«
»Nei«.
Han vendte Hovedet.
»Hvem er De?«
»Deres Jomfru sendte mig hidop for at holde
Dem med Selskab, medens hun-gik efter Lægen«.
»Det var smukt af Dem. Hvor traf hun Dem?«
»Nede — nede — paa Gaden*.
Hun sænkede Hovedet med en svag Rødme i
de blege, udtærede Kinder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
