Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grønne Kranse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Hun ilede hen til hara.
»Giv — giv mig en Theske Bordsalt — det
stiller Blodet — og saa en Draabe Vand. — Tak,
nu er det bedre«.
Efter en liden Pause sagde han:
»Det er forfærdeligt, hvor hurtigt kom
mer. Der har bestandig, nåar jeg har levet for
vildt, været en saadan Rædsel indeni mig for Dø
den; men jeg har altid tænkt, du er saa ung, du
dør ikke saa snart. Du kan faa Tid nok til at om
vende dig. Og nu, nåar Øieblikket nærmer sig, kan
jeg ikke engang bede. Kan — kan ikke De bede
for mig?«
»Jeg tør ikke. Jeg er sunken altfor dybt«.
»Men kunde De ikke have Lyst til at føre et
bedre Liv, før det var for sent — for Dem ogsaa?«
»Det nytter ikke. Ingen vil give mig Arbeide,
og min Helbred er nedbrudt«.
»Men hvis De kom bort herfrå til et andet
Land, hvor ingen kjendte Deres Fortid og hvor De
kunde føre en sorgfri Eksistense, vilde De saa for
søge paa at blive et bedre Menneske ?«
»Jeg vilde intet hellere«.
»De skal reise til Norge«.
»Til Norge?«
»Ja, De skal følge mig didop«.
»Dem?«
»Ja, mit Lig. Jeg har flakket saa meget om,
at det er godt at komme til Ro i Fædrelandet. Oppe
paa Kirkegaarden i Kristiania er der et Gravsted,
hvor mine JForældre hviler. Der er Plads til mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
