Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mellem Grave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Og han læste, læste Nat og Dag paa sit lille
Være] se i Frøken Waldings Pensionat, hvor han sta
dig sad bøiet over sine Bøger og Folianter.
En Dag, da Pigen kom ind til ham for at kalde
ham ind og spise til Aftens, sad han stille bøiet
over sine Bøger og Folianter, dybere bøiet end sed
vanlig maaske.
Han var død af et Hjerneslag.
Det var Historien, og nu stod Elin ude paa
Trappeafsatsen og ringede paa Pensionatets Entré
klokke.
Frøken Walding lukkede seiv op.
Den unge Pige saa et Øieblik paa hende, der
paa faldt hun Frøkenen om Halsen, støttede sit Ho
ved til hendes Bryst og hulkede, saa hun rystede.
Frøkenen traadte halv forfærdet et Skridt til
bage og søgte at befri sig for de runde Arme, der
holdt hende fast omsluttet.
»Men hvem — hvem er De? Hvad vil De —
jeg — jeg forstaar ikke Meningen —«
»Jeg er Elin Hollander «.
»Saaledes«.
Frøkenen slog sagte Armen om hendes Liv,
førte hende ind i Stuen og fik Tøiet af hende.
Saa stillede hun sig foran hende med de skjæl
vende Hænder i sine og betragtede den unge Pige
med venlige Blikke.
»Jeg har jo endnu ikke faaet se, hvorledes De
ser ud«.
Smuk var hun egentlig ikke, den lille svenske
Pige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
