Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mellem Grave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
«om til et Kys, medens hun blæste Støvet af de
gamle Dokumenter.
Saa skulde de visne Blade pilles af Blomsterne
i Vinduet, saa skulde Gardindrapperierne ordnes lidt,
saa skulde Lænestolene sættes tilrette og saa — saa
kom hun med engang til at tænke paa, at hun slet
ikke havde tænkt det mindste paa Olof hele For
middagen.
Hun løb ind paa sit Værelse og såtte sig til at
græde.
Der fandtes ikke et slettere og utaknemmeligere
Menneske i hele Verden, end hun var!
Saa kom Frøken Walding for at hente hende.
De gik sammen til Kirkegaarden, og paa Veien
kjøbte de et Par Kranse.
Da de kom derud, fulgte Frøkenen Elin ned
til Graven. v
Den var bedækket med en eneste stor tilhuggen
Granitsten.
Det var det solideste og varigste, mente Fa
milien.
Blomster kunde det ikke nytte at sætte der;
thi der var jo ingen til at pleie dem, og ingen til at
holde Graven vedlige i det fremmede Land.
Elin kastede sig ned paa Stenen. Der blev
hun liggende længe med Panden trykket mod den
haarde Granit.
Frøkenen spadserede om mellem Gravene og
lod hende være alene med sin Smerte.
Hun var forstandig nok til at indse, at i saa
danne Øieblikke er trøstende Ord kun plagsomme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
