Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mellem Grave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Elin gik med sænkede Blikke hen til Olofs
Gravsten.
Her kastede hun sig som sedvanligt ned med
Panden mod den haarde Granit og græd.
»01of«, hulkede hun, »tilgiv mig! Jeg ved, det
er Synd mod dit Minde; men jeg kan ikke gjore for
det. Jeg elsker ham. 0, min Gud, hvor jeg er
ulykkelig«.
En let Støi bragte hende til at fare op.
Hun reiste sig halvt og saa sig omkring.
Bag hende var en Grav, som hun ikke før havde
lagt Merke til.
Det var et rigt Blomsterflor omgjerdet af et
Gitter, og i Midten stod en sort Marmorsøile, halv
skjult af Slyngroser.
Var det et Spil af hendes Fantasi?
Der stod han let støttet til Gitteret, den høie,
kraftige Skikkelse med det mørke, krusede Skjeg,
medens de venlige, brune Øine skinnede bag Lorg
netten og saa deltagende paa hende
Hun udstødte et forfærdet Skrig og lagde Ho
vedet mod Gravstenen under en vild Hulken.
Advokaten aabnede sagte Gitterporten og traadte ud.
» Frøken Mollander, Elin, kom dog til Dem seiv «,
sagde han mildt, idet han bøiede sig over hende og
reiste hende op.
Hun løftede skjælvende Hovedet
»Det er altsaa virkelig Dem?«
»Ja, hvem ellers? Jeg listede mig bort fra
Selskabet for at søge lidt Ro her. Gjorde jeg Dem
hange?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
