Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterløn.
5
«Tusind Tak.»
Hun skrabede lidt ud med Benene som en Høne, der
søger Korn, og efterat hun paa denne Maade efter sin
Formening havde tørret rigtig godt af Fødderne, trippede
hun hen til Bordet og satte sig paa det yderste Hjørne af
en forgyldt Stol.
Han tog Plads lige overfor hende.
«De bor nydelig her.»
«Aa ja, saamen.»
«Saadanne deilige, røde Stole.»
«Ja, de er ret smukke.»
«De er ikke billige.»
«Ikke saa ganske.»
«Man maa skrive mange Digte for at kunne kjøbe sig
saadanne.»
«Det er Arvegods,» sagde han en Smule utaalmodig.
«Ja, de er antike, ja. Det kan jeg se.»
Lorenz legede utaalmodig med sin Lorgnetsnor.
«Men undskyld, De sagde, at De nødvendig maatte
tale med mig. Det var vel ikke om mine Stole. De er
ikke tilsalgs.»
«Bliv ikke vred, jeg blev saa forfjamset, da jeg kom
herind. Her er saa elegant, og De selv er saadan en smuk,
fin Herre. Jeg troede, at slig en Digter sad i en liden
Hybel fuld af Tobaksrøg og digtede i en gammel Slobrok
med en halv Baier foran sig.»
Han smilede svagt.
«Det var i gamle Dage. Nu for Tiden tjener Digterne
udmærket.»
«Ja, naar de har meget at bestille. Saa er det jo i
enhver Næringsvei.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
