- Project Runeberg -  Gjennem Lorgnetten : Skitser / Anden samling. (Andet oplag) /
17

(1882-1884) [MARC] Author: Lars Dilling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vendinge Mølle.

2 I

mellem 2 og 4, og paa Tivoli var der ligefrem
uudholdelig. Nu havde han femogtyve Gange seet Miss Wanda
hænge i Tænderne i en Snor, med bengalsk Belysning,
Søstrene Carey kunde han huske fra den Tid, han brugte
Taateflaske, og Publikum udenfor Koncertsalen kunde han
udenad som «Patins et fourriire».

Alle hans studerende Venner var taget enten til
Badesteder eller laa paa Landet, saa han havde ingen andre
Kammerater end en Kommis fra Kjøbmagergade og en
Kontorist fra Blegedamsveien, og dem omgikkes han kun i
Sommertiden, naar der ingen andre var i Byen.

Det kunde jo høres ganske flot til Efteraaret at
fortælle, at han havde været i Sydsjælland i Ferien, og der
var rimeligvis ogsaa Herregaarde i Nærheden. Hvem ved,
maaske kunde en eller anden Godseierdatter forelske sig i
den smukke Kjøbenhavner; thi smuk var han, det havde
baade hans Moder og de fem Syjomfruer og alle
Sangerinderne baade i «Ligkisten» og paa «Øen» sagt ham, og
det var ogsaa Tilfældet.

Han saa virkelig godt ud med sit fine, blege Ansigt,
sit sorte Haar, der var skilt paa den ene Side i to smaa
kokette Tunger ned i Panden, sine brune Øine og den
begyndende sorte Knebelsbart, der laa som en fin Skygge
under Næsen. Desuden havde han den Tillokkelse, som
Ungdommen eier; thi han var kun toogtyve Aar.

En af de første Dage i Juli Maaned holdt en Droske
udenfor Fru Petersens Butik i Vimmelskaftet.

Inde i Bagstuen ståk fire Syjomfruer Hovederne
sammen, medens den femte, der pro tempore var ansat som
Høistkommanderende i Butikken, stod bag Disken med en
værdig Mine og lavede en Buket af kunstige Rosenknopper

Dilling. V. ]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:01:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lorgnett/2/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free