Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Gjennem Lorgnetten. i
Kjøerne, der var tøiret i regelmæssig Afstand fra
hverandre, stod og gloede søvnig efter Vognen, og ud fra hvert
af Husene ved Veien kom der løbende mindst et Par
Hunde, som gjøede, medens et nedringet Fruentimmer og
nogle snavsede Børneansigter tittede frem mellem de
blomstrende Pelargonier i Vinduerne.
Fru Petersen sad med aaben Mund for ret at indaande
Landluften og lukkede den kun, hver Gang Bremserne
truede med at flyve hende i Halsen.
Hun fandt alting saa guddommelig deilig, og det
eneste, der forstyrrede hende i Nydelsen af Naturens
Skjønhed, var Frygten for, at Hjulet skulde gaa af Vognen.
Hver Gang Kudsken — Jens Peder hed han forresten
— smeldte med Pidsken, udstødte hun et lidet uskyldigt
Skrig og spurgte, om Hestene ikke løb løbsk, hvortil Jens
Peder med et bredt Smil bemærkede, at de Heste ikke
havde kunnet løbe i mange Aar.
Emil sad og sendte tykke Røgskyer ud fra sin Cigaret
og tænkte paa den fede Julie.
Han var nemlig fast bestemt paa at forelske sig i den
fede Julie — at sige, hvis hun ikke var altfor fed. Han
vilde dog haabe, at hun ikke lignede den Kjæmpekvinde,
som man viste frem paa Vesterbro.
Ellers kunde han ganske godt lide at gjøre
Bekjendtskab med en rigtig solid Landsbypige. Disse blegnæbbede
Hovedstadsskjønheder var saa spinkle, at man kunde være
bange for, at de skulde knække over, naar man tog dem
om Livet.
Og en liden Forelskelse maatte han jo have derude
paa Landet, ellers vilde Tiden blive altfor lang.
Kudsken pegede med Pidsken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
